|
| |
Eksempel på et program
for en delt aktiv / kultur rejse for en skole.
|
Dag
1. -
Ankomst til Bjergbyen Bedrichov, der ligger i 680 meters
højde mellem byerne Liberec og Jablonec nad Nisou i et skovrigt
område.
Byen blev grundlagt i 1558 og havde fra 1598 til 1807 et af de
betydeligste glasværker i Böhmen. Her blev fremstillet malede glas,
apotekerglas og flaconer.
Efter glasværket lukkede lå byen øde hen, men er i de seneste år blevet et
attraktivt rekreationsområde med 40 km. afmærkede ruter for cykling og
langrend på ski samt lifts til alpint skiløb Vi
kører til indkvartering i pensionen. |
 |
 |
Pensionen har 2 bygninger med plads til 50 personer i forskellige
værelsetyper, alle med TV, bad og toilet. Der er mulighed for at grille, og der er
en overdækket bålplads hvor man efter tjekkisk tradition kan stege pølser
på pinde. Samtidig er der en mindre pool og græsplæne nok til at spille badminton
eller bold. |
 |
 |
. Dag
2.
Efter morgenmad tager vi på trekking i området. Vi går
efter en af de mange afmærkede ruter - hvor lang og hvor svær den skal
være beslutter vi os først for ved afgang. Vi vender hjem til frokost, og
derefter kører vi ud og ser nogle af områdets attraktioner der ligger for
langt væk for vandre- og cykelture.
Om aftenen samles vi ved den overdækkede bålplads hvor vi steger pølser på
pinde efter tjekkisk tradition.
|
 |
 |
Dag
3.
Efter morgenmad får vi udleveret mountainbikes og
madpakker. Så kører vi på en guidet tur i området og holder pauser ved de
forskellige attraktioner. Om eftermiddagen slapper vi af på hotellets
område, eller går en tur gennem byen.
Om aftenen er der bestilt bowlingbaner i det lokale
center. Her findes også poolbord og dart og andre spil |
 |
 |
Dag 4
Vi kører fra pensionen om formiddagen ned til byen
Liberec og tilbringer et par timer i Babylon Aqvapark, der med sine 5.000
kvardratmeter er den største i landet.
Så spiser vi frokost og derefter går vi en tur for at se på byens
attraktioner, bl.a. det nygotiske rådhus.
Efter lidt tid på egen hånd samles vi og kører til Prag, hvor aftensmaden
venter på Hotel Brilliant. |
 |
 |
Dag
5. Efter morgenmad kører vi ind til
centrum og ser på seværdighederne, men også med tid til at se sig lidt om
på egen hånd og shoppe. Vi spiser på en god restaurant, og efter frokost
tager vi ud "det gule marked" hvor der altid er gode chancer for at gøre
et godt køb.
Efter aftensmaden på hotellet kører vi igen til centrum
for at gå til 3-dimentionelt sort teater.
|
 |
 |
. Dag
6.
Vi kører op til borgområdet hvor vi klokken 12:00 ser
vagtskiftet. Efter at have set området går vi langsomt ned til byen, og
der vil være tid til både indkøb og lidt tid for sig selv. Vi ser
Mikulaskirken og går langsomt over karlsbroen til det historiske centrum.
Så er resten af eftermiddagen til egen disposition, og
man kan eventuelt vende tilbage til steder, man gerne vil se nærmere på,
eller man kan gå på shopping på hovedgaderne eller på de små markeder i
centrum. |
 |
|
. Dag
7.
Efter morgenmad køres der mod Danmark.
Der kan eventuelt gøres et ophold i
koncentrationslejren Theresienstadt hvor man kan få en guided rundvisning
på engelsk og se en film om lejrens historie. |
 |
|